Skagen Museum for Moderne Kunst

Skagens Kunsthal testede i 2018-19 en ny struktur kaldet "Skagen Museum for Moderne Kunst" eller SMMK. Karakteren i SMMK er at det er et ikke eksisterende museum, der kun lever i sin aktivitet. SMMK springer ud på ydersiden af Skagen Kunsthal, hvor der vil blive hængt store postere op (170 x 340 cm). Her får en række nulevende kunstnere til opgave at arbejde i dette medie.

I år er der to unge kvindelige kunstnere, begge med  tilknytning til Skagen / Frederikshavn, der har udført store billeder til Kunsthallen. De to kvindelige kunstnere, Mine Neumann og Nina Jørgensen, beskæftiger sig med identitet i deres værker på sammen måde som sidste års kunstner Inge Tranter. Kunsthallen har fået lov til at hænge Inge Tranters værk op igen i år, og det er en ære, at vi på denne måde kan vise en af landsdelens betydeligste kvindelige billedkunstnere. 

Mine Neumanns forældre skabte Skagen Fiskerestaurant (Lene og Mads Peter Neumann) og i dette musiske, kreative miljø blev Mine født og voksede op. Hendes bedstefar Otto Neumann var  portrættegner og tilhørte kredsen omkring Ingeborg Østergaard (Skagens hotel). Mine er uddannet Production Designer fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Hun bor i København og har markeret sig med tegninger i børnebøger, malerier, scenografi og meget andet. Hendes store billede på ydersiden af Skagen Kunsthal er et selvportræt. Det viser rollen som ung kvindelig kunstner. Motivet er indrammet af et digt af Sten Kålø om Skagen.

Nina Jørgensens far er fra Frederikshavn og hendes mor fra Mexico. Hun er født og har boet en årrække i Mexico. Hun er uddannet fra Royal College of Art (RCA) i London og er nu baseret i Berlin. Hun arbejder med malerier, tryk og grafik, og skulptur. Hun har blandt andet udstillet i England, Belgien og Tyskland. Ligesom de  to andre kvindelige kunstnere handler Ninas værk om identitet. Som et menneske med flere rødder, hvad er den nationale identitet så? Nina skriver:

Jeg tager udgangspunkt i min danske og mexicanske baggrund. Mit billede er en sammen-sætning af 2 planter, en kaktus fra Opuntia familien (figenkaktus) og Margueritblomsten. Margueritten blev efter en afstemning i 1987 udnævnt som dansk nationalblomst, og figenkaktussen er et vigtigt kulturelt symbol i Mexico. Jeg udforsker denne blanding af to kulturer på billedet, i et flydende og bevægende sprog. I værket er det uklart hvordan elementerne hører sammen, og spejler således min egen erfaring og opfattelse af identitet og tilhørsforhold. I min proces fandt jeg ud af at margueritten ikke stammer fra Danmark, men derimod Kanarieøerne. Nu er blomsten så blevet en del af den danske kulturopfattelse, og er dermed et eksempel på de svage rammer som nationale identiteter bygger på.

I investigate my cultural origins through a synthesis of two botanical symbols: a cactus from the Opuntia family and the daisy flower. The daisy flower was publicly voted the national flower of Denmark in 1987, and the opuntia cactus has long been an important cultural symbol of the Mexican state. I explore this amalgamation of cultures in my piece, through a fluid and dynamic visual language. The resulting image shows an unclear relationship between the two elements, and mirrors my own experience and perception of identity and sense of belonging. During my process I discovered that the daisy flower is native to the Canary Islands but has become a Danish cultural appropriation. I was interested in the at times weak foundations that make up national identities.

Det tredje værk er udført af Inge Tranter i samarbejde med Patricia Sall Lam Toro og Gabriel Tranter - tre tilflyttere til det Nordjyske kulturliv. Inge Tranter er født og uddannet i Sydafrika, men har i mange år boet i Tversted. Patricia er studerende i Aalborg, men kommer fra Portugal og Gabriel er født i England. Serien hedder "Foreign Bodies / Fremmedelegemer" og er et performativ fotografisk samarbejde med kroppen og landskabet som fokus.

Fremmedlegemer

I medicinsk forstand er et fremmedlegeme et objekt i kroppen af en organisme, som ikke hører til i den.

Dette billede er et af de første i en serie af performative fotografiske samarbejder mellem Inge Tranter, Patricia Sall Lam Toro og Gabriel Tranter. Serien undersøger de visuelle signaler vi bruger når vi "læser" køn og identitet. Billedet her er en del af kategorien "Bærende". Det kunne også bære titlen, "Mand og kvinde på en mark". Tilskuerens definition af køn og identitet kan afgøre deres læsning af billedets historie. Er dette en mand, der bærer på en kvinde, eller omvendt? Er vores udseende det, der afgør vores kønsidentitet?

Værkerne er sponsoreret af BHA Management A/S

Kontakt Kunsthallen for at høre mere om sponsormuligheder.

Mine Neumann 2019

Nina Jørgensen 2019

Inge Tranter: "Mand og kvinde på en mark".