Kunstnernes eget og-dog-museum

 

Kunstnernes eget og-dog-museum

Af Lars Borberg og Hans Ravn (foto)

 

Et nyt kunstmuseum i Skagen. Endda et privatejet og -drevet kunstmuseum. Ikke bare endnu et galleri, men et regulært museum med fast samling og skiftende udstillinger i store, lyse lokaler.

 

Det er billedkunstneren Gorm Spaabæk, der har taget det dristige, krævende skridt ind på den slagmark, der har været en tæt integreret del af hele hans voksne liv.

 

– Det er et kunstprojekt, et primalt kunstmuseum, styret af en kunstner. Her forsøger jeg at sætte kunst og indhold i centrum og at generobre diskussionen om, hvad et kunstmuseum kan og er, forklarer Gorm Spaabæk.

 

Og uddyber:

 

– Pinakoteket er altså et kunstnerstyret kunstmuseum, der gennem indsamling og kunstnerisk metode diskuterer indhold og ide i kunstmuseet som begreb. Man kunne kalde det et “Og dog”-museum, et Rasmus Modsat-museum. Her søger jeg de fortrængte og parallelle spor i den kunstneriske udvikling. Kunstnere, der ellers ikke kan ses i de allerfleste gængse kunstmuseer, der bare repeterer de samme kunstholdninger inden for et snævert synsfelt. Det skaber et velanstændighedens spejlkabinet, der ikke giver plads til de kunstnere, der ligger udenfor. Her i Pinakoteket skal man kunne opleve stof og kunst, der ellers ikke er adgang til i landsdelen, siger han.

 

 

Overlæsset æstetik

 

– Derfor har jeg både i min kunstformidling og i min egen produktion søgt den fortrængte kunst. Det kendte er hurtigt forstået og set, så jeg har i stedet søgt værker og linjer i kunstudviklingen, der ikke var nemme at komme til. God smag er altid dårlig, som jeg tror, at Poul Henningsen formulerede det.

 

– Du kan også kalde det en afsøgning af en elementær måde at drive et museum på. Som på de første museer: De byggede på indsamling og dyrkede kontraster og forskellighed, siger han.

 

– En ofte overlæsset æstetik, fuld af liv og voldsomme udtryk, som man stadig kan møde den på Hjallerup Marked, der også er en af mine egne forudsætninger, siger Gorm Spaabæk.

 

 

– I mit livsforløb har museerne renset samlingen ud af museerne og i stedet tilpasset sine valg til dagligstuens æstetik, smag i stedet for adgang til oplysninger og viden. Men kunstnere har altid haft deres egne studiesamlinger som et værktøj for udvikling. De har selv anskaffet de ting, der ellers ikke var adgang til. Det kan man se hos selv de største: Michelangelo, Thorvaldsen, Willumsen, Georg Achen, Richardt Winther og Asger Jorn. Ofte er disse samlinger vandret videre og blevet til museer.

 

Og Pinakoteket er netop også Gorm Spaabæks egen samling af kunst og objekter.

 

– Med enkelte undtagelser. De 14 værker af Anton Laier, “Venteværelset” af Carsten Schmidt Olesen og plakaten “Lys” af Jens Jørgen Thorsen, som er udlånt til mig. Ellers har alle de viste ting været igennem min samling, siger han.

 

Originaltegninger

 

Her kan man se mere end 500 værker af omkring 250 forskellige kunstnere. Et andet nedslag i samlingen er 50 værker af outsider- og folklorekunstnere fra Nordjylland, for eksempel Jacob Nedergaard fra Hjørring, Rav Larsen og Gunner Christensen fra Skagen og 14 malerier og 10 skulpturer af Anton Laier fra Hjallerup.

 

Et tredje fyldigt område bliver maleri, grafik, tegning og frimærker af Aksel Jørgensen og hans elever.

 

Og meget andet: Der er originaltegninger af bladtegnere som Herluf Bidstrup og Hans Bendix, originallitografi af store franske bladtegnere og mængder af bogforsider og illustrationer af de største danske tegnere. Også foto, tryk og objekter af en række kvindelige kunstnere står frem.

 

 

Fortrængte billeder

 

Pinakoteket er Skagen Kunsthals faste samling og fylder meget i sommerudstillingens tætpakkede lokaler. Det kan virke overvældende, men man kan bare spørge – Gorm Spaabæk fortæller gerne.

 

– Jeg får ingen offentlig støtte, så jeg tager entre for at få råd til huslejen. Det koster 30 kroner at komme ind på Pinakoteket. Til gengæld er der gratis adgang til min egen udstilling, “Fortrængte billeder”, siger billedkunstneren.

 

Også den er stor og talstærk.

 

– De “Fortrængte billeder” er det største projekt jeg har været i. Det er noget, der fylder på væggene. 320 store tryk i alt, skåret og trykt gennem de sidste to år, siger han.

 

– Størrelse og mængde i projektet er en del af eksperimentet, et dogme-projekt, inspireret af manifestet for dogmefilmene: hvor enkelt, nøjsomt og elementært kan det gøres.

 

– Motivet er kunsthistoriens begrænsninger. Derfor “fortrængte billeder”. Billedelementer, der ikke optræder på kunsthistoriens brede vej, for eksempel bruger jeg motiver fra tre smykker, fibulaer, fra germansk jernalder, fundet ved Klokkerholm. Et andet lokalt billede er en tungerækkende figur, der ses som et kalkmaleri i Dronninglund kirke. Og endelig to tatoveringer fra Pazaryk-fundet i Sibirien. I alt otte motiver der hver træder frem i 40 forskellige fortolkninger, siger Gorm Spaabæk.

 

 

Gorm Spaabæk opvokset i Skagen. Han er uddannet som billedkunstner og cand.phil. i kunstformidling fra Kunstakademiet i København.

 

Selvstændig billedkunster og kunstfaglig konsulent. Anmelder ved NORDJYSKE Medier.

 

Medlem af Danske Grafikere, Vrå Udstillingen, Grafisk Værksted i Hjørring, Billedkunstnernes Forbund (BKF) og Kunstnersamfundet.

 

Arbejder som producerende billedkunstner i maleri, grafik, tegning, foto, plakat, video, installation og skulptur, og har udgivet i bøger, tidsskrifter samt udstillet på en lang række udstillinger.

 

Hans kuratorvirksomhed omfatter organisation af mere end hundrede kunstudstillinger.

 

Gorm Spaabæk er en aktiv deltager i samfundsdebatten omkring billedkunstneriske spørgsmål.

 

Idémand til de to store kunstprojekter “Stedets ånd” og “Kunst i avisen” i samarbejde med NORDJYSKE Medier og Region Nordjylland.

 

Publiceret i Skagenonsdag den 24. juli 2017

 

 

 

Gorm Spaabæk - Mere information