Pinakotek 2017

PINAKOTEK 2017

 

PINAKOTEK er en billedsamling. Jeg har siden ungdommen samlet og diskuteret med udgangspunkt i andre kunstneres arbejde. Det kan ses som udtryk for en ældgammelt billedkunstnerisk praksis nemlig at etablere en studiesamling. Michelangelo gjorde det, Thorvaldsen og J.F. Willumsen og i vor tid er især Asger Jorn et markant eksempel. I sommeren 2016 viste Skagen Kunsthal dele af min billedsamling, hvor der var udstillet 225 værker af 100 forskellige kunstnere. I sommeren 2017 vil Skagen Kunsthal igen lægge lokaler til et PINAKOTEK, som denne gang vil vise mere end 500 værker af omkring 250 forskellige kunstnere. Heraf har mere end 25 af kunstnerne været medlemmer af Den Frie Udstilling, bl.a. ses både en medstifter og et nuværende medlem.

 

Et andet nedslag er op imod 50 værker af outsider og folklore kunstnere, som f.eks. Marinus Rasmussen fra Vejle, Næstveds Otto Poulsen, Hildebrandt og Jacob Nedergaard fra Hjørring, Rav Larsen, og Gunner Christensen fra Skagen, og Anton Laier fra Hjallerup. Her er den ophængning af Laiers værker der sås i 2016, forøget til 14 malerier og 10 skulpturer.

 

Et tredje fyldigt område bliver maleri, grafik, tegning og frimærker af Aksel Jørgensen og en række af hans elever. Her ses bl.a. værker af Helge Bertram, Jane Muus, Erling Frederiksen, Tage Stentoft, Holger J., Dan Sterup Hansen og Henry Heerup.

 

Halvfemserkunstnerne er repræsenteret ved maleri og objekter af bl.a. Jes Brinch, Superflex og Jytte Høj, Jens Haaning, Dahn Vo og Susan Hinnum

 

Original tegninger af bladtegnere som Herluf Bidstrup og Hans Bendix og en række originallitografi af de franske bladtegnere Gavarni og Honoré Daumier.

 

Endelig ses en samling med foto, tryk og objekter af yngre Kvindelige kunstnere som Sanne Kollerup, Ann Lislegaard, Katya Sanders, Sophia Kalkau, Julie Nord, Else Krystufek og Annika Von Hauswolf. Desuden er der andre kvindelige kunstnere såsom Pernille Maegaard, Else Fischer Hansen, Jane Muus, Anne E Munch og Else Marie Pade.

Jeg sætter en skranke op i indgang og kræver 30 kroner i entre til Pinakotek. I de første 2 sale vil der derimod være fri entre, fordi at mine egne ting kommer op at hænge her. Hængt op i mængder fra gulv til loft. Det er nødvendigt for at skabe en økonomi i det her.

 

Hvorfor??

 

Kunstnere der ligger udenfor den til enhver tid gældende decorum kan ikke ses. Der er mange kunstmuseer, men ofte ses her et repeterende synsfelt.

 

En debatterende diversitet har altid interesseret mig, og mener at udvikling sker i diskussion imod og mellem modsat rettede synspunkter.

 

Når der kun er adgang til et indsnævret kunstsyn (der postulerer at noget er rigtigt) kan diskussionerne ikke leve.

 

Derfor har jeg både i min kunstformidling og i min egen produktion søgt den fortrængte kunst. Det kendte er hurtigt forstået og set og jeg har i stedet søgt værker og linjer i kunstudviklingen der ikke var nemme at komme til. Og god smag er altid dårlig, som jeg husker (mener) at Poul Henningsen formulerede det.

 

Set på den baggrund gir det mening at skabe et Rasmus modsat museum. Et Og dog museum, Et kunstner styret kunstmuseum - Eller Kunstnernes eget kunstmuseum om man vil.

 

Forudsætningerne

 

Skagen Kunsthal er et privatejet Kunstmuseum (det i sig selv er kontroversielt).

 

En afsøgning af en elementær måde at drive et museum på. Som på de første museer, der byggede på indsamling, og dyrkede en kontrasterende forskellighed i sin opvisning.

 

Som f.eks. Dansk Folkemuseum der blev bygget op for omkring 150 år siden. Her indsamlede Bernhard Olsen objekter i store mængder og her trak han på de erfaringer og en overlæsset æstetik, han havde oplevet på landbosamfundets markeder. Her viste man den æstetik man stadigt partielt kan møde på Hjallerup marked, der er en af mine egne forudsætninger.

 

I mit livsforløb har museerne renset samling ud af museerne. Tilpasset værket i dagligstuens æstetik hvor det handler om smag i stedet for adgang til oplysninger og viden. Det gik f.eks. ud over Kjersmeiers samling af afrikanske figurer på Etnografisk Samling og stenøkserne på Nationalmuseet. Og på Tøjhusmuseet, hvor man udrensede våbensamlingerne og i stedet etablerede et moderne krigsmuseum.

 

En anden forudsætning er, at kunstnere altid har haft deres egne studie samlinger som et værktøj for udvikling. Lært og studeret ved at se på andres ting. Selv anskaffet de ting der ellers ikke var adgang til.

 

Det så man hos Michelangelo, Thorvaldsen, Willumsen, Georg Achen (Som har et malet portræt med i Pinakoteket) Richardt Winther og Asger Jorn. Ofte er disse samlinger vandret videre og blevet til museer.

 

Med enkelte undtagelser (Laiers Ting, Venteværelset af Carsten Schmidt Olsen og plakaten "lys" af Jens Jørgen Thorsen) har alle de viste ting været igennem min samling.

 

Det bliver en kontrasterede ophængning, hvor modsætninger lægges frem, mødes og diskussion kan opstå på værk. Herunder ses et udsnit af ophængningen af PINAKOTEK 2017.

 

 

Gorm Spaabæk - Mere information