Fernisering på udstillingen KROP
Susan Hinnum, kunstner og forstander for Kunsthøjskolen på Ærø, holdt åbningstalen:
200 værker løftet ud fra en studiesamling på mere end 1000, tematisk kredsende om KROP, for ”kroppen er vores primære adgang til verden”, skriver Gorm i pressemeddelelsen.
Man kan også sige, at det er kroppen, der placerer os i verden. Denne her vidunderlige og besværlige størrelse, der bærer rundt på os, så sindet kan tænke.
For alt andet lige, er kroppen en betingelse for væren. Uden den, eksisterer vi ikke. Uden huden og lyst til at og blive set på!
Sansning og en æstetisk tilgang er bevæggrunde, der ligger bag tilblivelsen, for hvert og et af udstillingens værker. En HAR set og en ER blevet set. Blevet set og set på, og som sådan, er det også en problematisk udstilling.
For kroppen er en slagmark. Kvindekroppen har altid været det. For, hvad må vises eller ikke, hvor må der være hår eller ikke?
I dag er kroppen, uanset køn, ikke blot en slagmark, men en politisk kampplads. Et sted for forhandling om køn og magt og rettigheder. Om den måde vi forstår os selv i verden, som født i en biologisk kvinde- eller mandekrop … og veltilpas med det eller ej. som binær eller nonbinær, som queer, feminin eller maskulin. Som en han, en hun, eller en dem eller de. Identitetspolitiske filtre, vi filtrer os selv og hinanden igennem. Som en slags facitliste over, hvad, der er tilladt eller ikke tilladt.
Blikkets magt er mægtigt. Bedømmende. Begærende.
Så, hvilket blik skal vi se udstillingen med? Et politisk blik og lede efter alle fejlene, det forbudte og de billeder ikke længere er helt ok at vise? Være kritiske, korrekte, måske ovenikøbet forarget? ELLER skal vi overgive os, uden at glemme, men, som en måde at gen-nærme os kroppen som primær adgang til verden. Overgive os til al den hud og egentlig også liderlighed (!) for den er rigt repræsenteret her på udstillingen.
Jeg vælger at overgive mig. Vælger at se udstillingen som en hyldest til livet. Til forskelligheden, kærligheden og udlevet i lyst!
YES, også det sidste. Det, der er så nemt at glemme. Det, der pakkes ned og bort. Det farlige, dér, hvor jeg kan risikere at tabe mig selv. Men mere af dét. Mere hud og mere liv.
Velkommen til temaudstillingen KROP
