Foredrag om Povl Christensen og omvisning
Onsdag den 26 Juni klokken 19 er der omvisning i Skagen Kunsthal om Povl Christensens arbejder.
Povl Christensen var grafiker og er bl.a. kendt for de bøger han udførte direkte fra ( træ ) stokken i bogen.
I Pinakoteket i Skagen Kunsthal er der 140 raderinger og tegninger og ca 40 bogarbejder udstillet
Povl Christensen var en nøglefigur i det der blev kaldt Aksel Jørgensens skole. Kunstnere der havde været elever på den grafiske skole som Aksel Jørgensen skabte i tyverne. Her udviklede der sig en tankemåde der fyldte meget i halvtredsernes, tressernes og halvfjerdsernes kunst billede. Man arbejdede med grafik og bogen som medie fordi det var sociale medier der ku sælges og bruges bredt i samfundet. Også frimærker var disse kunstnere gode til, hvor for eksempel Rasmus Nelleman skabte 32 forskellige frimærker til det danske postvæsen. Det var kunstnere som Henry Heerup, Eigil Wendt, Dan Sterup Hansen, Jane Muus, Erling Frederiksen og Helge Bertram. Hertil Aksel Jørgensen selv. Alle disse kunstnere er repræsenteret med bunker af arbejder i Pinakoteket i Skagen Kunsthal.
I foredraget sættes Povl Christensens arbejder i sammenhæng ud fra eksempler i Skagen Kunsthals Pinakotek.
Og det koster den normale adgangs entre på 75 kr., at deltage i foredrag / omvisning.
Venlig Hilsen
Gorm Spaabæk
Skagen Kunsthal